Dræbersneglene bliver nu også mere og mere almindelige i Västernorrland.I Matfors er Kajsa Nilsson helt holdt op med at dyrke have på grund af de plagsomme ånder.- Der er et utal af dem, og de ødelægger alt, siger hun blandt andet i klippet.Alligevel er dræbersneglene ikke på listen over invasive arter, der skal bekæmpes.Der er en uhyggelig følelse, der breder sig, når dræbersneglen etablerer sig i et nyt område.I Matfors siger rygtet, at det startede i boligområdet Ängom, men ingen ved det rigtigt.I Bällsta er de blevet set, men folk ryster på hovedet og krydser fingre for at undgå en invasion.Men chancen er desværre lille for, at dræbersneglen ikke også vil trives der.Tove Lönneborg er miljømedarbejder på Länsstyrelsen i Västernorrland og arbejder med invasive arter.- Vi har i dag ingen metoder, der virker i større skala, til at stoppe sneglen i at sprede sig.I Västerbotten har de brugt en sneglehund, som man kan leje.Den opsnuser æg, så de kan fjernes
Dræbersneglen er ikke på den ‘invasive liste’
EU har en liste over invasive og forbudte arter, som ikke må spredes, den omfatter både dyr og planter, og det er Länsstyrelsen, der fører tilsyn.I Sverige findes der nu en liste med forslag til flere arter, der skal bekæmpes nationalt.På den findes for eksempel planten parkslide og fisken smørblomst.Men ikke dræbersneglen – Vi prioriterer invasive planter eller dyr, som er på vej ind i beskyttede naturområder, eller som medfører store samfundsmæssige omkostninger, når de spreder sig, siger Tove Lönneborg – En regeringsbeslutning om, hvilke arter der skal bekæmpes, kan sandsynligvis træffes i 2024 – Hvilke invasive arter er det største problem i Västernorrland – I naturreservaterne har vi flest rapporter om vresros i kystreservaterne.Men kæmpebalsamin er også udbredt
Ingen analyse af dræbersneglen
Miljøstyrelsen vurderer, at det ikke er umuligt at komme af med dræbersneglen, men at det vil koste for meget – Den udgør en trussel mod den biologiske mangfoldighed, men den er udbredt og meget svær at bekæmpe.At tilføje den til en national liste har ikke vist sig at være effektivt, siger Peter Dalin, administrator på den svenske miljøstyrelse, men der er ikke lavet nogen social omkostningsanalyse af, hvilke skader dræbersneglen forårsager, og hvad det ville koste at forhindre dens spredning – Vi har så mange arter og begrænsede ressourcer – Tror du, at den kunne have været stoppet i første omgang – Det er svært at sige.Når vi køber varer og sender dem frem og tilbage, sker der ting og sager.Svampe og bakterier spredes også.Der er strengere krav fra tredjelande, men inden for EU er det svært at stoppe ting, der ikke er reguleret, dvs.arter, der ikke er på listen
NATURSTYRELSENS RISIKOKVALIFICERING AF INVASIVE ARTER
‘Arterne er videnskabeligt vurderet i forhold til deres økologiske påvirkning og invasionspotentiale.Af disse vurderes ca. 120 plantearter og 105 dyrearter at have en høj eller meget høj risiko for at blive invasive i Sverige inden for 50 år.I samråd med eksperter har Miljøstyrelsen og Hav- og Vandmyndigheden udvalgt en række af disse arter til en samfundsøkonomisk analyse, hvor vi blandt andet har vurderet arternes bidrag til eller trussel mod økosystemtjenester, skadeomkostninger for samfundet, effekter på menneskers sundhed og muligheden for at udøve rekreation i naturen.Vi har også lavet en cost-benefit-analyse af, hvad det vil betyde at regulere hver art.Konsulenter har udført analyserne.’
